06.mai.2020

Om retten til dagpenge I EU/EØS-lande generelt

fb

 
hvis men er opsagt eller permitteret i Norge
For bosiddende i Danmark henviser vi også til info fra 26 april 2020 ”Dagpengerettigheder”

Generelt:
Der er forskel på ens rettigheder om man er permanent opsagt, eller om man permitteret (midlertidig opsagt) Hvis man er permanent opsagt, følger man de generelle regler i EU/EØS om at man optjener retten til at kunne modtage dagpenge i det land hvor man arbejder, og man får pengene udbetalt i det land hvor man bor eller opholder sig, og er tilgængelig for arbejdsmarkedet. Dette kan også være Norge.  Hvis men kun er permitteret, er det muligt at søge dagpenge hos NAV, selvom man stadig bor i et andet land end Norge.  Læs mere om følgende tre muligheder her.

For at få din optjente ret til dagpenge overført til andre EU/EØS-lande:
I tilfælde af masseopsigelser skal arbejdsgiveren informere Nav om situationen, og NAV skal give dig en formular PD U1/N-301, der giver dig mulighed for at kræve arbejdsløshedsunderstøttelse fra dit hjemland. Du skal fremvise dette dokument til din a-kasse, eller til den instans som skal godkende din ansøgning, som bevis for at du har betalt trygdebidrag til det norske system, og at du derfor har optjent ret til at modtage sociale ydelser fra det EU/EØS land hvor du bor eller opholder dig.

Hvis du ønsker at få din ret til sociale ydelser overført til et andet EU/EØS-land som beskrevet ovenfor, så skal du følge linket og indsende formularen NAV 04-02.05
“Søknad om attest PD U1/N-301 til bruk ved overføring av dagpengerettigheder”



For at søge om dagpenge i Norge hvis du er opsagt, men ønsker at blive i Norge som jobsøgende.
Mange misforstår reglerne og tror at de kan bo i et andet land og få sociale ydelser fra Norge hvis de er permanent opsagte. Men ligesom i alle andre EU-lande har du ikke ret til dagpenge, medmindre du opholder dig og gør dig tilgængelig for arbejdsmarkedet i det land hvor du søger. I dette tilfælde Norge. Du skal aktivt søge jobs, og være klar til at tage ethvert job der tilbydes.

Hvis du vil søge dagpenge i Norge som beskrevet ovenfor, så skal du følge nedenstående link og indsende formularen NAV 04-01.03 “Søknad om dagpenger (ikke permittert)”
Endvidere skal du også registrere dig som arbejdssøgende.


For at søge om dagpenge i Norge hvis du er permitteret (midlertidig opsagt) men ønsker at blive i dit hjemland (andet EU/EØS-land).
IndustriEnergi oplyser i vedlagte info, at NAV accepterer at du kan bo i et andet land og få dagpenge fra Norge, men som hovedregel skal du uanset stille dig til rådighed for arbejde, og du skal være en seriøs jobansøger i Norge. Det er meget vigtigt, at du også angiver dette i ansøgningen, ved at markere de rigtige felter, ellers vil din ansøgning blive afvist. Desuden må du forvente at skulle flytte og rejse for at arbejde i Norge. Erfaringen siger dog at NAV ikke vil gøre ret meget for at tvinge dig, fordi du kun er permitteret.  Vi råder dig til at læse det vedlagte dokument fra IndustrEnergi, inden du indsender ansøgningen

Du finder dokumentet her: “IndustriEnergi - Claiming Unemployment benefits whilst laid off”

Hvis du vil søge dagpenge i Norge som beskrevet ovenfor, så skal du følge nedenstående link og indsende formularen form NAV 04-01.04 “Søknad om dagpenger ved permittering”
Endvidere skal du også registrere dig som arbejdsøgende.

Du kan læse mere om dine rettigheder her: 


Kontakt NAV:
Centralt nr: +47 55 55 33 33
NAV International: +47 21 07 37 01

Du kan også logge dig ind med dit Norske ID nummer og stille alle slags spørgsmål direkte til NAV:   https://www.nav.no/no/person 


 
IMG_7205
21.mai.2026

Lønnsoppgjøret offshore 2026

Brudd i lønnsforhandlingene, det blir mekling.
Les mer
Lønnsoppgjøret offshore 2026
att_vVK-GeLVZKkWe98LhYfMYzsvC-MBx_4SS5Yx_fn9XhM
19.mai.2026

​Tariffoppgjøret for offshore har startet- 2026

I dag startet lønnsoppgjøret for dem som jobber offshore.
Les mer
​Tariffoppgjøret for offshore har startet- 2026
DJI_20260506_104430_945
15.mai.2026

NAF info Mai 26

En info om ansettelser, KHVO, internasjonalt ansatte, well control kurs, lønnsfastsettelse individuell lønn NCBA, pensjon når bosatt utenfor Norge, lønnsregulering kontor, lærlinger, riggbesøk og lønnsoppgjøret offshore.
Les mer
NAF info Mai 26
Plakat%20norsk%20kampanje
12.mai.2026

Kampanje 2026

Da skal vi verve nye medlemmer
Les mer
Kampanje 2026
1DX%208952
17.april.2026

Protokoll Interceptor april -26

Protokoll for Noble Interceptor i Bergen
Les mer
Protokoll Interceptor april -26
IMG_7210
17.april.2026

Avtale Great White april 26

Protokoll for Great White i Bergen---oppdatert
Les mer
Avtale Great White april 26
}, []);